Partinavnet er godkendt af indenrigsministeriet, og når jeg får tid til overs fra vigtigere gøremål, vil opstillingsreglen der kræver at man indsamler ca. 40.000 "stillere", blive indklaget for menneskerettighedsdomstolen. Den er jo tydeligvis udemokratisk.
Her er regnestykket (forenklet for anskuelighedens skyld):
Antal nødvendige underskrifter for at kunne opstille til folketingsvalg: 40.000.
Antal stemmeberettigede: 4.000.000.
Antal partier der kan opstille: 100.
Bemærk at parti nr. 100 vil være nødt til at henvende sig til 4 millioner mennesker for at finde frem til de de sidste 40.000 der ikke har skrevet under for andre partier, og så er det jo langtfra sikkert at alle 40.000 har det rette demokratiske sindelag og skriver under.
Jeg har spurgt ministeriet om jeg som god totaldemokrat har lov at skrive under for flere partier, men det er kun den første underskrift der er gyldig. Det er selvfølgelig hylende udemokratisk, for man kan jo godt mene at et parti bør have lov til at opstille, selv om man ikke selv agter at stemme på det.
TOTALDEMOKRATERNE
demokrati er smukkest totalt og helt
og ikke stykkevist og delt
Ich frage Euch
„Ich frage Euch: Wollt ihr die totale Demokratie?“
(Publikum: „Jaaa!“)
„Wollt ihr sie? Wenn nötig, totaler und radikaler, als wir sie uns heute überhaupt erst vorstellen können?“
(Publikum: „Jaaa!“)
„Und darum lautet von jetzt ab die Parole: Nun, Volk, steh‘ auf, und Sturm, brich los!“

Totaldemokraternes program
Et parti skal pr. tradition have et program, ellers bliver det mobbet af politikere og journalister. Totaldemokraterne er et evolutionært parti med et revolutionerende program, der indføres i etaper.
Totaldemokraternes første skridt, når de har fået flertal i parlamentet, vil være vedtagelse af Lov om lighed for alle borgere.
"§1. Alle borgere har samme rettigheder, pligter og privilegier som parlamentsmedlemmer."
Begrundelse: Parlamentsmedlemmer er demokratiets ypperste repræsentanter. Hvad de vedtager, sigter på almenvellets bedste. Det er derfor kun ret og rimeligt, at de regler og love parlamentsmedlemmerne har vedtaget for sig selv, udstrækkes til at gælde alle borgere.
Næste skridt vil være vedtagelse af Lov om gældsophævelse:
"§1. Al gæld ophæves på tidspunktet for denne lovs vedtagelse."

Begrundelse: En ophævelse af gæld vil kun berøre de upersonlige bugnende pengetanke og grådige kapitalister der i forvejen har mere end de har brug for, hvorimod millioner af gældsplagede vil få mulighed for at starte på en frisk.
Totaldemokraternes århundrede
Totaldemokraterne har set dagens lys. Navnet er godkendt af indenrigsministeriet, og Totaldemokraterne vil snarest påbegynde arbejdet for at gøre sig gældende ved kommende folketingsvalg. Totaldemokraternes mål fremgår af partiets navn.
Udtrykket "totaldemokrati" behøver ingen uddybning. Alle, der ikke vil gå terroristernes æringe, må være enige i, at totalt demokrati er det højeste ideal for alle bekendende demokrater.
Totaldemokraterne har derfor ingen nævneværdige ideologiske modstandere bortset magtens diplomerede lakajer, der af brødnid og magtbegær søger at opretholde deres privilegier så længe som muligt.
Alle, der ikke er med os, er imod os og må imødese muligheden af at blive sønderknust under Totaldemokraternes fremstormende hæle.
Derfor, slut jer til Totaldemokraterne, mens tid er. Alle, der modarbejder totaldemokratiet, vil ende med at blive slængt på historiens mødding.
Totaldemokraternes talsmand er Pater Peter Eliot, der til stadighed taler Roma midt imod i totaldemokratiets navn.

Abonner på:
Indlæg (Atom)